På Skogstien
Sig husker du i sommer
Hvor her vi vandred tidt
Hvert blad var grønt som håbet
Hvert vinddrag solskinsblidt
Nu løvet suser falmet
Henover blomstløs jord
Og i de nøgne grene
Højt sukker stormens kor
Ak var det blot naturen
Som kold sig svøbte ind
Men du min ven du også
Som den har skiftet sind