Landkjending

Og det var olav trygvason
Stævned over nordsjø fram
Op mod sit unge kongerige
Som ikke vented ham
Fik han så første synet
Hvad er dette for mur i havbrynet

Og det var olav trygvason
Landet syntes ganske stængt
Alle hans unge kongelængsler
Føltes mod klippen sprængt
Indtil en skald opdaged
Hvide kupler og spir i skylaget

Og det var olav trygvason
Syntes han med engang så
Gråsprængte gamle tempelmure
Snehvide hvælv derpå
Længtes han da så såre
Med sin unge tro stå indenfore

Landet sig åbned vår der var
Durende af fossebrus
Stormveir og havdøn rundt omkring dem
Sælsom var skogens sus
Orgler og klokker hørtes
Kongen så sig om kongen henførtes
Kongen henførtes

Her er grunden funden funden
Tempelhvælvet trodser helved
Ånden bæver hjertet fyldes
Her den største kun kan hyldes
Gid min tro stå stærk som grunden
Stige ren som jøkelrunden
Ånden nå naturens højde
Fyldt af ham som sammenføjde

Olavs bøn vi alle tage
Nu som da og alle dage
Ånden bæver hjertet fyldes
Her den største kun kan hyldes
Gid min tro stå stærk som grunden
Stige ren som jøkelrunden
Ånden nå naturens højde
Fyldt af ham som sammenføjde
Fyldt af ham fyldt af ham