Svend Herlufsens ord IV - Se, natten er livet

Hvor lyder den knurren i natten rolig
Læg øret til jorden og hør
Evindelig kommer den, kendt og fortrolig
En tone som aldrig dør
Hvad er det? Det lyder som vin der gærer
Du fejler, det syder og ætser og tærer
En verden som ligger og klør

Hvad venter du stillhed i nattens tide
Når våren og livet gryr?
Det dirrer af kampe så vidt og vide
Som dyr monne møde dyr
Og skabning nappes og næses og narres
Og skabningen prøves og pines og parres
Og øje slår øje i fyr

Ind rykker en vandrer i midnattens time
I dine velsignede kår
En vunde er vunde, men dette en strime
Omstændighederne slår
Du lapper dig sammen med jeremiader
Og drikker deg fuld med fortvivlede lader
Alt sligt som er godt for sår

Du mødet et tog som du evigt vil huske
Hvad er det de skabninger gør?
For fan, det er heste som kører med kuske
Og smælder en faglig honnør
Se, natten er livet og kvinden dets hersker
Og manden er oksen i verden som tærsker
Den tone der aldrig dør