helvede

Alexandra Storm

Hvad nu hvis denne her verden er en anden planets helvede?
Hvad nu hvis vi alle bare er levende døde?
Der bare går rundt og tror at det her er livet?
Og tror at det her liv bare ikke kan blive bedre?
Hvad nu hvis dette helvede som vi kalder livet
Bare er en illusion
Som kan splintre når som helst
Lige som et spejl
Der har fået lidt for mange tæsk
I lidt for lang tid

Hvad nu hvis denne her verden er en anden planets helvede?
Hvad nu hvis denne her verden
Bare er en losseplads for vores håb og drømme
Drømme som vi troede ville blive virkelige
Men som i virkeligheden bare er fortabte

Hvad nu hvis denne her verden er en anden planets helvede?
En planet hvor alt er godt
Og der ikke findes ondskab
Eller galskab
Vores verden er en verden fyldt med mørke
Ondskab
Og fortabte sjæle
Sjæle der driver hvileløst rundt
Og tror de lever
Men i virkeligheden
Er de bare til
De eksisterer bare
Men lever ikke
Det tror de bare de gør
Med deres tro, håb og kærlighed
Der aldrig bliver til noget

Hvad nu hvis denne her verden er en anden planets helvede?
Hvad nu hvis alting bare er et spil for galleriet?
Hvor vi står som pæne marionetdukker
Og spiller det skuespil der allerede er skrevet
Og som allerede er forudbestemt
Hvordan skal ende
Hvor der ikke er plads til udskejelser
Eller store håb og drømme

Hvad nu hvis denne her verden er en anden planets helvede?
Hvad nu hvis alle vores tanker
Og følelser
Er noget nogen andre har tænkt og følt?
Så det vi tror er så unikt for os
Bare er genbrug
Og som bare er givet videre til os
Men vi kan ikke mærke det
For vi render jo alligevel bare rundt i et helvede
På jord

Hvad nu hvis denne her verden er en anden planets helvede?
Hvad nu hvis vi alle bare er zombier?
Der er blevet til nattens dæmoner
Som er bundet til den kontrakt
Vi underskrev den dag vi kom til denne verden
En kontrakt der holder os nede
Som gør at vi ikke kan bryde fri
Ud til den frihed vi alle drømmer om?
Men som ingen af os ved hvad indebærer
For kan man drømme om noget man ikke ved hvad er?
Eller ved hvordan føles?

Hvad nu hvis denne her verden er en anden planets helvede?
Hvor alt går tabt?
Al tro, håb og kærlighed
Som der er på andre planeter
Bare ender her
I et sort hul af fortvivelse
Som kun bliver større og større
For drømme om tro
Drømme om håb
Drømme om kærlighed
Kan ikke vokse uden sollys
Og der er ikke sollys i helvede
Kun ting der brænder
Og de endeløse skrig af smerte
Hvad nu hvis denne her verden er en anden planets helvede?
Hvad nu hvis?

Curiosità sulla canzone helvede di Koma

Chi ha composto la canzone “helvede” di di Koma?
La canzone “helvede” di di Koma è stata composta da Alexandra Storm.

Canzoni più popolari di Koma

Altri artisti di French rap