I en verden så urolig

I en verden så urolig
hvor mine udsving går i selvsving
og tankerne står på stylter så langt øjet rækker
jeg har slet ikke glemt dig for der står du jo og smiler
midt i et mylder af dårlige nyheder
hvor ingen ord rækker

jeg nævner det ikke, jeg drømmer slet ikke om noget
det er gåden der hænger i luften
som aldrig rigtig blev forstået
en drøm i en tåge fordrejet og forslået
som livet vi lever

i en nat så fuld af afsked
på et sted hvor alting slutter
starter vi alle forfra med helt nye udsyn
når alting står forandret som slået af en undren
famler vi vaklende videre i jagten på klarsyn

jeg nævner det ikke, jeg drømmer slet ikke om noget
det er gåden der hænger i luften
som aldrig rigtig blev forstået
blandt stjerner og blinkende lygter
står det som vi alle frygter
og vi siger ikke noget

som håbet der brændte i hjertet
i ungdommens korteste stund
på det yderste sted fandt vi ikke noget
vi vandrer forvoksede videre
og spørgsmålet presser sig på
hvorfor er vi nu her og hvad vil vi opnå
ingen kan gå alene altid i mørket her