Adolf

Adolf var af stand velbåren
men han elsked Thora uden held
så styrted han sig lige ud fra Rundetårn
og slog sig rent forskrækkeligt ihjel
Hul i det

Thora sad og græd ved nålen
Da hun fik at vide Adolfs død
så gik hun hen og drak af vitriålen
og døde af den slemme drik hun nød
Hul i det

Adolfs fader tålte ikke
at hans søn så skammeligt omkom;
så traurig hængte han sig i en strikke
da først han havde drukket flasken tom
Hul i det

Moderen fik knapt fornummen
at de andre sådan vandret bort
så hun sig tog en snaps af opiummen
og sov sig død, ak, livets fryd er kort
Hul i det

Deres skrædder var af slagsen
da han mærked, kunderne blev væk
myrded han sig samme dag med saksen
Da konen så det, døde hun af skræk
Hul i det

Og en mand, som kom fra Fyen,
skønt han slet, slet ingen havde kendt
da han så, hvor galt det var i byen
skød han sig ved Thoras hus omtrendt
Hul i det

Jeg, som drejer denne kasse
jeg er ked af livet, ser I vel
men jeg vil ikke dø som denne masse
Nej, jeg vil langsomt drikke mig ihjel

Hul i det