Hvor Musikken Kommer Fra
Jeg har jo arbejdet i radioen, i den Tjekkoslovakiske radio i muskafdelingen.
Og der havde vi både klassisk musik og folkesange. Under kommunismen blev folkesange dyrket meget. Så jeg og en kollega vi rejste rundt i landet og samlede folkesange forskellige steder. Både i Tjekkiet og i Slovakiet og i Mähren. Og der fik jeg endnu flere folkesange at høre.
Men jeg har altid sunget. Jeg har jo sunget hjemme fordi min far sang. Så når vi sad ved bordet og efter middagen så sang vi en sang. Så huset var fuldt af musik fordi min far kunne spille på en hel del instrumenter. Så, ja, der kommer sangene fra. Fra naturen. For det var jo en storslået natur jeg boede i.
Og det var jo vi boede jo i naturen. Altså jeg læste en kolossalt masse, men jeg læste altid oppe i bakkerne over jernbaneoverskæringen. Bog efter bog efter bog. Og der læste jeg også første gang H C Andersens eventyr. Jeg læste altså jeg kunne læse da jeg var seks. Så læste jeg nogle folkeeventyr. Og de har meget meget smukt sprog, altså de her folkeeventyr. Og de Slovakiske begynder altid med. Det var hvor det var. Hinsides syv bjerge, hinsides syv dale. Der hvor vandet støvede og sandet løb.