Lakaj og Androide
line felding, morten ilsøe
Din lakaj, min androide
Rør ved mig, men stands i tide
Lidt med hang til at lide
En kyssetrang, svær at smide
Bittersød, du lader det bløde
spiller død, og jeg må bøde
sukkerkold, ingen grænser
slukker stolt, og uden sanser
Bringer nattens bud med krav om kærtegn
Mørket står for skud
Den der våger vinder himlens blå
Din lakaj, min androide
Samme vej, på hver sin side
Hånd i hånd mod horisonten
Holder mund og går med undren
Bringer nattens bud med krav om kærtegn
Mørket står for skud,
For den der våger
Slave af dit tråd, kan ej mere
Leve med det lod
Langt om længe længes ikke mer´