Det dufter af nyslået græs

Og jeg prøver at se det udefra
Og huske at alting vil gå
At alt hvad der er nu
Vil ændre sig helt
Og år når jeg kigger tilbage

At alle de tårer
Jeg græder i dag
Vil stå som skulptur i en have
I parken et menneske
Har bundet et neg
Mon det er hans elskede kone

Da hun var i tvivl
Om sit inderste selv
På stranden i haven
I sengen de lå
Dе talte om fremtiden
Dеltes i to

Han rejste sig op
Gik hen til et lys
Han stod, trak gardinerne for

Hun sidder i stolen
Reder sit hår
Ryggen og hænderne
Muskler og lår
Han ser over skulderen
Det sidste han ser

Han lukker en dør
Han vandrer til marken
Med græs han skal slå
Det sidste han ser

Min park er det smukkeste
Således er din
Vil du blive en ting i dens rum
Så leg med mit hjerte
Blot endnu en stund